Buster


Busterne er lavet i stentøjsler, og jeg laver dem på bestilling.


Inden brænding skal figuren udhules. Det gør man ved at skære den op, så man kan komme til at udhule i alle dele.


Bagefter samler man dem selvfølgelig igen, inden figuren bliver helt tør, men den skal alligevel være så fast, at den ikke tager skade, når man arbejder med den.


Til det skal man bruge tørret ler, som man slimmer op med vand, "slikker". Man ridser fladerne, der skal samles, fylder slikker mellem fladerne og trykker godt sammen.


Figuren skal tørre så meget, at slikkeren får lov til "sætte sig", uden at den bliver så tør, at slikkeren ikke kan arbejdes ind i figuren og forsvinde.